EVENTS

For virksomheder, skoler, foreninger, polterabend, private events, fødselsdage mm.

Tilpasset til jeres behov og ønsker.

Når du booker mig, inviterer du nærvær, forbundethed og fordybelse ind i dit event. Gennem ceremonielle ritualer, naturbaseret sundhedsfremme og mentale øvelser guider jeg jer ind i et rum, hvor I kan mærke jer selv, hinanden og naturen tydeligere.

Vi arbejder med nervesystemsregulering, mentaltræning og sanselig tilstedeværelse – altid med gruppens energi som forstærkende støtte i den fælles cirkel.

Til en privat ceremoni, skabt som en kærlig markering af overgangen fra ugift til gift kvinde, faciliterede jeg en hjerteåbnende cacao ceremoni.

Rammerne og ritualerne var nøje sammensat for at støtte den kommende brud i at træde ind i sit nye livskapitel – som ægtefælle – med bevidsthed, nærvær og forankring.

Ceremonien blev et ritualistisk rum til at ære det, der forlades, og åbne for det, der venter – båret af intentioner, fællesskab og kærlighed.

Ceremoni for bruden

Jeg har faciliteret et naturterapeutisk event i naturen for en mindre gruppe kollegaer, med fokus på nærvær, fællesskab og forbindelse til omgivelserne.

Under min uddannelse har jeg desuden stået for flere øvelser og forløb i samarbejde med mine medstuderende. Blandt andet udviklede vi et skræddersyet forløb målrettet teenagepiger – med formålet at støtte dem i den overgangsfase, der præger netop den livsperiode. Her arbejdede vi med naturbaseret sundhedsfremme, refleksion og gruppedynamik for at styrke deres selvforståelse og kontakt til både krop og sind.

Event i naturen

Reunion Ceremoni

En gruppe psykologer, der havde studeret sammen, ønskede at markere deres gensyn og inviterede mig til at facilitere en cacao ceremoni i den anledning.

I naturskønne omgivelser skabte vi et ceremonielt rum, hvor jeg guidede gruppen gennem en række ritualer, meditationer, skriveøvelser og naturterapeutiske praksisser. Øvelserne var tilrettelagt med udgangspunkt i taknemmelighed og forbundethed – både til naturen, til hinanden og til den fælles rejse, de har delt. Det skabte en stemning af nærvær, refleksion og samhørighed, som gav plads til at lande dybere i relationen til sig selv og gruppen.

Til september skal jeg facilitere en ceremoniel cacao-session som den afsluttende del af et yoga-retreat. Ceremonien bliver en nærværende og hjerteåbnende afslutning på retreatet, hvor deltagerne inviteres til at lande i kroppen, integrere deres oplevelser og forbinde sig dybere til sig selv og fællesskabet. Gennem cacao, guidede meditationer og blide ritualer skaber vi et rum for eftertanke, taknemmelighed og indre ro.

Retreat-afslutning med ceremoni

Praktisk information

Lokation: Jeg kommer gerne ud til jer i Nordjylland – det kan være i private hjem, virksomheder eller i naturen. Har I ikke en lokation, kan jeg være behjælpelig med forslag.

Varighed: Et event varer typisk 2–3 timer, afhængigt af ønsker og indhold.

Indhold: Vi tilrettelægger ceremonien eller sessionen ud fra jeres intention og behov. Jeg tilbyder cacao-ceremoni, ritualer, meditation, kundalini yoga, naturbaseret sundhedsfremme, og mentale øvelser.

Målgruppe: Både mindre grupper og større selskaber – fx venindegrupper, kollegaer, retreatdeltagere eller særlige mærkedage.

Pris: Aftales individuelt ud fra varighed, deltagerantal og lokation.

Booking: Send en forespørgsel via kontaktformularen, så tager vi en uforpligtende snak om jeres ønsker og muligheder.

Jeg glæder mig til at holde rummet for jer.

Kærligst Maria.

Kontakt mig

Har du en idé til et samarbejde? Send en forespørgsel – jeg glæder mig til at skabe noget meningsfuldt og ceremonielt sammen.

Om mig som underviser

Jeg skaber rum med nærvær, ro og jordforbindelse. Mit arbejde er båret af en dyb kærlighed til naturen og en tro på, at vi alle rummer en indre visdom, der blomstrer, når vi giver den plads. Som facilitator skaber jeg trygge rammer og guider med ro og tydelighed – med fokus på både den enkeltes oplevelse og fællesskabet.

Min baggrund er forankret i naturterapi, ceremonielt arbejde og personlig udvikling. Ligeledes fra en shamanistisk tilgang, hvor der inviteres til en dybere forbundethed til dig selv og verden omkring dig. Jeg trækker på både erfaring og intuition og tilpasser altid ceremonien, så den støtter deltagerne bedst muligt, der hvor de er.

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg vil elske at sende dig inspiration til din egen ceremoni og nyheder om kommende events.